
bryllupsfotograf
Foto-opgaver
I skal selvfølgelig fotograferes på jeres bryllupsdag! Da bryllupsbillederne skal stå på skænken i stuen i de næste mange år, er det vigtigt at bryllupsbillederne er iorden, så i kan blive ved med at glæde jer over dem. Herunder er et par gode råd til de ting, som i skal være opmærksomme på i forbindelse med bryllupsfotografering.
Der er mange foto-opgaver på jeres bryllupsdag, og derfor kan det være en god ide, at finde mere end en fotograf til at tage alle billederne. De foto-opgaver der kan være på en bryllupsdag er:
- Billeder i kirken
- Portræt af brudeparret
- Parbilleder af gæsterne
- Billeder til receptionen
- Billeder til festen
Fotografen
Nogle vælger at hyre en fotograf til hele dagen, mens andre spørger venner og familie til at hjælpe med at forevige dagen. Om I vælger at hyre en professionel fotograf, eller at spørge venner og familie, så er det vigtigt at I vælger en fotograf, som I har tillid til kan levere de billeder, som I ønsker.
Stilen
Det er vigtigt at I overvejer hvilken stil I ønsker, at jeres bryllupsbilleder skal have, så I kan give dette videre til fotografen. Stilen på billederne har indflydelse på det sted I vælger at blive fotograferet, lyssætning, om I skal have specielle ting med, mm. Nogle eksempler på forskellige stile på bryllupsbilleder er:
- Romantisk
- Klassisk
- Rå
- “Old-fashioned”
Det er derfor en god ide, at I snakker sammen omkring jeres ønsker til bryllupsbillederne og eventuelt finder gode eksempler på nettet, som I så kan vise til fotografen.
Stedet
Stedet, hvor bryllupsbillederne skal tages, hænger sammen med stilen for selve bryllupsbillederne. Derfor, når I har indkredset jer lidt mere omkring stilen er det en god ide at begynde at undersøge mulige steder for selve fotograferingen. Husk at overvej mulige steder sammen med fotografen, da der kan være nogle krav fra hans/hendes side.
Husk, at der er ingen garanti for, at det er vejr til udendørs fotografering, så derfor er det en god ide at have et ”backup sted”, hvor I kan tage bryllupsbillederne såfremt det regner eller blæser meget.
Festbilleder
Der skal tages mange billeder i løbet af festen, da der både skal tages billeder af maden, gæster, tager, indslag, brudevals mm. Derfor kan det være en god ide at dele opgaven ud på flere fotografer, der så får til opgave at fotografere hver deres del af festen. I kan eventuelt stille kameraer til rådighed på bordene, så gæsterne selv kan tage billederne i løbet af festen.
En anden fordel ved at have flere forskellige fotografer er at de har øje for forskellige ting. Nogle er gode til at tage billeder af taler og indslag, mens andre har øje for børnene der leger i rummet ved siden af eller rygerne, der står og smugryger udenfor.
Lagt i bryllupsfotograf
Tags: århus, bryllup, bryllupsfotograf, bryllupsfotograf århus, bryllupsfotograf horsens, bryllupsfotograf randers, bryllupsfotograf silkeborg, bryllupsfotograf skanderborg, bryllupsfotograf vejle, bryllupsfotografering, bryllupsfotografering århus, bryllupsfotografi, fotograf, fotograf århus, fotograf bryllup, fotograf fredericia, fotograf horsens, fotograf randers, fotograf silkeborg, fotograf skanderborg, fotograf vejle